Psoriasisgigt

Psoriasisgigt kan behandles effektivt uden medicin hos Elfving Akupunktur.

Samtidig forventer jeg en mærkbar forbedring af smerter og stivhed i muskler og led allerede indenfor 1-2 uger.

Jeg har bl.a behandlet Lene med stor effekt. Lene arbejder i det daglige som SOSU hjælper, hvilket er et hårdt job.

Hun har oplevet kraftige smerter i sine fødder og hænder. Så voldsomt at hun en overgang slet ikke kunne bruge sin ene hånd og havde svært ved at komme i fodtøjet. Smerterne tog til ved hårdt fysisk arbejde, så hun var plaget i sin dagligdag.

Efter behandlingerne hos Elfving Akupunktur kan hun igen passe sit arbejde uden smerter.

Behandlingerne

Der lægges ud med et kort og intensivt forløb på 5 behandlinger lige efter hinanden. Hvis muligt helst på hinanden følgende dage, som mandag til fredag.
Når de første 5 behandlinger er overstået forventer jeg, at se en forbedring enten direkte eller i dagene umiddelbart efter. Hvis ikke afbrydes forløbet.

Det er heldigvis sjældent at ingen oplever forbedring. Så derefter fortsættes forløbet med regelmæssige behandlinger – dog mindre intensivt – så længe patienten oplever at det går fremad – eller til smerterne er helt væk.

Målet er at fjerne smerterne og/eller stivheden i led, knogler og muskler helt eller mindske dem betydeligt.

Pris

Hver behandling koster Kr 500,- Altså kr 2500,- for intensivforløbet.

Du er velkommen til at kontakte mig på enten mail: hej@elfvingakupunktur.dk eller tlf 2747 6147 hvis du har spørgsmål.

 

Symptomer

Symptomerne på psoriasisgigt minder meget om symptomerne ved leddegigt:

  • Smerter i sener og tilhæftninger.
  • Ofte vil der være forandringer i neglene.
  • Betændelse og smerter i et eller flere led.
  • Stivhed i led.
  • Nogle gange sætter psoriasisgigten sig også som smerter og betændelse i leddene i rygsøjlen.

Årsagen til psoriasisgigt

Man ved faktisk ikke helt hvorfor, men ca 1/4  af dem, som har hudsygdommen psoriasis udvikler osse psoriasisgigt.
Det man ved er, at betændelsen i leddene bliver forårsaget af en fejl i immunsystemet (også kaldet en autoimmun lidelse).
Immunsystemet er derved ude af stand til, at skelne ven fra fjende og angriber kroppens egne celler i leddene i stedet for virus, bakterier osv fra omverdenen, som den egentligt burde. Der er altså udbrudt en intern borgerkrig i din krop.

Medicinsk behandling af psoriasisgigt

Nogle mennesker – men desværre kun få – er så heldige kun at få psoriasisgigt i ét led, som derefter behandles af lægen med lokale indsprøjtninger med binyrebarkhormon (Prednisolon) direkte i det pågældende led.

Det fungerer normalt godt til at tage betændelsen, men har også mange bivirkninger. Især hvis du er nødt til at tage det over en længere periode.
Prednisolon kan have kraftig indflydelse på styrken af dine knogler, kan give det såkaldte ‘måneansigt’, påvirke din psyke, give tynd og skrøbelig hud, forhøje dit blodtryk og medføre tidlig åreforkalkning og en øget risiko for betændelsessygdomme.

Har du psoriasisgigt i flere led vil du typisk få behandling med gigthæmmende medicin kaldet NSAID, hvilket virker smertestillende og mindsker betændelsestilstanden en lille smule. Her er der til gengæld øget risiko for hjerte-kar sygdomme og mavesår.

Er du virkelig hårdt ramt kan lægen vælge at give dig Methotraxat, som er en cellegift – eller kemo – som også bruges i forbindelse med kræftbehandling.
Det er en meget kraftig behandlingsform, som har mange udtalte bivirkninger. Bl.a kan du opleve voldsom kvalme, hovedpine og andet. Ligesom ved behandling af cancer. Denne form for medicin virker ved, at den nedsætter dit immunforsvar, så de “ondsindede” celler ikke angriber de gode. Til gengæld bliver du jo så særdeles modtagelig over for alle andre udefrakommende påvirkninger af bakterier og virus.

Mange opfatter denne form for behandling som værende meget voldsom og at bivirkningerne heraf faktisk næsten er slemmere end smerterne fra sygdommen selv.

Bør du vælge akupunktur til behandling af din psoriasisgigt?

Det kan jeg ikke svare dig på. Det må du gøre op med dig selv.

Der vil være fordele og ulemper lige meget hvad.
Akupunkturen er fx. en smule dyrere end den normale lægelige medicinbehandling. Til gengæld er den stort set fuldstændig bivirkningsfri.

Det kan også være at en kombinationsbehandling er den rigtige løsning for dig.
Fx. ved at du får styrket din krop og dit immunforsvar inden du går igang med den medicinske behandling.

Jeg kan kun rådgive dig ud fra min overbevisning og så må du selv tage stilling ud fra dit eget forgodtbefindende.

Jeg svarer gerne på dine spørgsmål i den forbindelse.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *